GALATHEA 3 EKSPEDITIONEN TV2 blog


Skumbaner mod søsyge

Det er virkelig en udfordring at skrive denne blog! For det gynger så meget at vi må holde fast i bordet og vi er hele tiden ved at tippe bagover på stolene her i klipperummet. Det knager og ryster i skibets skrog, når det rammes af grågrønne dønninger på 7-8 meters højde som stammer fra det lavtryk som tidligere var orkanen Florence. Forskercontainerne er tomme – det gynger for meget til at kunne arbejde – og alting er surret ekstra godt fast. Vi har lige været ude for at filme bølgerne til TV2/Vejret og det er lidt af en udfordring, når man både skal holde på stativ, kamera, og holde fast i rælingen. Det har været en urolig nat, og da vi har lukaf (kahyt) oppe i stævnen, bliver vi hvert andet øjeblik kylet fra køjen og op i luften. Heldigvis er der en sengehest, et lille rækværk, som forhindrer en i at falde ud over kanten. Vi har derfor sovet ret dårligt og det har vi til fældes med de fleste ombord, som går rundt og er lidt klatøjede. Det er virkelig syret at gå op af en trappe når skibet ridder på en kæmpe bølge, for så bliver man næsten vægtløs og føler det som om man nærmest svæver op over trinnene. Søsygen ligger hele tiden og lurer bagved: Nogle får det bedre ved at ligge ned, mens jeg glemmer søsygen når jeg filmer eller klipper.

Det vælter ind med gode råd mod søsyge fra sømændene: Nr. 1 på hitlisten er helt klart skumbananer, for de smager også godt når de gylpes op, og det kan jeg bekræfte. Desværre føres denne vare ikke i skibets Tax Free Shop, og den var udsolgt i kioskerne i Nuuk. Æbler i kombination med grovkiks indtager en klokkeklar andenposition på Vædderens uofficielle hitliste, men som Tilde fra Radiorummet siger: ”Sørg for at tykke det godt og grundigt igennem, ellers gør det ondt, når det hele går retur”. Og så kan jeg personligt tilføje, at æbler og kiks ikke smager nær så godt ”anden gang”. Der er kamp om hitlistens tredjeplads, for her hersker der stor uenighed blandt fagkundskaben på Vædderen: Chefen (som kaptajnen hedder i søværnet) har her til morgen rådet Michael og mig at drikke godt med vand, mens en talsmand fra sergentmessen udtaler, at vand der skvulper rundt i mavesækken har en tendens til at banke på for at komme ud igen med ekspressfart. Blandt de menige er der en klar præferance for færøsk jordbærmælk, mens Michael varmt anbefaler kakao…

 

Kanonskydning mod isbjerg

Den lavtstående aftensol hyllede de blåhvide isbjerge ind i et gyldent skær da vi sejlede ud mod åbent hav efter vores sidste besøg på land inden Azorerne. Kanonen på fordækket blev laddet og den første testskydning siden Galathea 3 ekspeditionens start kunne gå i gang. Lasersigtet blev låst fast på et isbjerg godt 4 km væk og NK (Næst Kommanderende) forbød al brug af kikkerter fordi den reflekterede laser kan skade øjnene. Chefen gav ordre til at åbne ild, rystelserne fra kanonen forplantede sig op gennem skibet, og Michael der i modsætning til os andre, stod udenfor på sidedækket for at filme isbjerget, hoppede som han selv udtrykker det ”2 meter op i luften” pga. det øredøvende brag. Det var halt vildt sjovt at overvære for så nogle drengerøve som os!

På et orlogsfatøj som Vædderen skal kanonen kunne tages i brug til ”varslingsskud” overfor fiskekuttere og travlere som befinder sig ulovligt i dansk, grønlands eller færøsk farvand. Pointen er at så snart fiskeren får øje på inspektionsskibet vil han i nogle tilfælde kunne nå at sejle ud af farvandet inden inspektionsskibet indhenter ham og dermed undgår han en bøde. For at stoppe en eventuel flugt, kan man skyde lige ind foran stævnen, og hvis det ikke virker, kan det blive nødvendigt at sigte mod selve skibet, fx masten. Men hvad skal man bruge en kanon til på Galathea 3 ekspeditionen? Det kan du få svar på ved at se videodagbogen om kanonskydningen på http://vejret.tv2.dk/galathea eller på http://politiken.dk/galathea (hvis du ikke finder den nu, bliver den tilgængelig inden længe).

 

Eftersøgning af gammelt vrag

Onsdag morgen stimlede hele Vædderens pressekorps sammen oppe på broen bag Morten Sølvsten, som er søopmåler fra Farvandsvæsnet. Med state of the art sonar og multi beam udstyr, kan han kortlægge havbunden i 3D. Vi var på vej til den position hvor man formoder at skibet Hans Hedtoft sank i 1959. Det var Danmarks svar på Titanic, et ”synkefrit” skib, som gik ned på sin Jomfrurejse med alle 95 ombord syd for Grønlands sydspids, Kap Farvel. Udgangspunktet for screaningen af havbunden, var den position som et nærliggende tysk skib raporterede udfra den radiopejling som blev udført på nødsignalet. Der er nemlig stor usikkerhed om det sidste tal i positionen som telegrafisten fra Hans Hedtoft sendte inden skibet gik ned. Det sidste tal i positionen var et 5-tal, men det diskuteres stadig om 5-tallet stod for “5 sekunder” eller “en femtedel minut”, hvilket giver to forskellige positioner. Derfor havde Morten valgt tyskerens data. Blåfarvede streger som markerede screaningsområdet passerede langsomt over den formodede position på den ene skærm. Men på sonarskærmen ved siden af, kunne man ikke se noget usædvanligt. Skibet fortsatte derfor eftersøgningen og i løbet af 2 timer blev et område på i alt 5×8 km afsøgt. Men vi havde ikke heldet med os, for kombinationen af urolige søg og kraftig vind, piskede luft ned under sonaren, og forringede dermed dens evne til at ”se” ned på bunden som var hele 1.700 meter nede. Netop derfor vil Morten ikke udelukke at vraget kan have ligget dernede.

 

Kaki uniformer

Vi kan tydeligt mærke hvordan det bliver gradvist varmere. De store jakker, fleece og huer som vi havde på under sejladsen i Grønland kan nu pakkes væk. I morgen skifter hele den faste besætning (altså søfolkene) deres blå bukser og hvide skjorter ud med kakifarvede uniformer. Tiden nærmer sig til at Michael og jeg afmønstrer på Azorerne, hvor vi bliver afløst af Lasse og Henrik, som vil fortsætte med at skrive om oplevelserne på Galathea 3 ekspeditionen.