References


DANISH

Det har været en stor fornøjelse Kenneth. Tusind tak for denne gang.
– Andreas Gabrielsen, producent på Helikopterpiloterne sæson 2, DocEye.

I øvrigt vil jeg rose dig på alle mulige måder for din indsats på “Eftersøgt”. Det er visuelt blevet super flotte programmer, og det er virkelig et sublimt stykke fotoarbejde og tilrettelæggerarbejde. Stor respekt herfra!!
– Ulrik Jørgensen, tidl. Programchef, nuværende Kreativ Direktør, Nordisk Film TV.

Kenneth Sorento er uden tvivl den bedste VJ, som jeg har arbejdet med i Danmark (ja, sorry til jer andre, men det er sgu sandt). Han har et fantastisk øje for historien og et magisk køligt overblik, når der skal produceres. Han er simpelthen for rå – og jeg vil hyre ham igen, så snart at jeg får chancen.
– Jes Thomsen, redaktør på TV2-serien CPH Lufthavnen, Nordisk Film TV.

Tak for det eminente foto-arbejde på Kina-restauranten. Det høje niveau i fotoreportagen var faktisk én af årsagerne til, at vi åbnede serien på den sag.
– Mads Lund, Executive Producer, UNITED, om “Aktion Socialt Bedrageri” til DR1.

Kenneth Sorento står bag denne smukke billedpoetiske portrætfilm om havet, kulden, kroppen og alderdommen. Fortællinger fra Elses barndom smelter sammen i visuel idérigdom, dvælende filmsprog og bølgende familiefotos filmet gennem vand.
– Caspar Vang om ”Vinterbader” i Fyens Stiftstidende.

Dine billeder er rigtig rigtig gode. Det er dem som løfter det op til noget der giver stemning.
– Michael Graversen om ”Jorden er Giftig”.

Tusinde tak for denne her gang, det har været super fedt at have dig på projektet.
Jeg har været vildt glad for al din gode erfaring for tidligere år og for din gode evne til at producere dine historier, så posten bare spiller.
– Jacob Duus, Producent/Visual Producer, Nordisk Film TV.

Det er rigtig flot arbejde – og mere end jeg forventede. Fede reportagebidder hvor manden pacer konen.
– Uffe Bregendahl. Journalist/Fotograf Tv-Midt/Vest.

Kenneth Sorento har været hjørnestenen i sæson 3 & 4. Jobbet har – ofte under stressende forhold – stillet store krav til evnen til at reagere hurtigt i nuet og under tidspres træffe hurtige journalistiske beslutninger. Ud og at være en dygtig fotograf har Kenneth vist et godt blik for de journalistiske historier, han finder ude på opgaverne. Kenneth har her løst opgaverne med stor entusiasme, dygtighed og professionalisme.
– Niels Tradsfeldt, redaktionschef, Nordisk Film TV om CPH Lufthavnen (TV2).

Udsendelserne viser en livsbekræftende kombination af præstationskrav og omsorg. Ud over de helt forrygende smukke billeder.
– Anne Knudsen, Chefredaktør Weekendavisen om ”Et Race for Livet” i Weekendavisen.

Utrolig flot udsendelse – fedt.
– Løbsleder Mads Stryhn om Lillebælt Halvmarathon reportageprogram til TV 2 SPORT.

Kenneth Sorento er bevidst gået efter at vise en ældre krops skønhed. Det projekt er i høj grad lykkedes med de næsten mytiske lag af fortid i form af indlagte familiefotos, der ved at være affotograferet og projiceret på silkestof i et akvarium, transporterer os gennem Else Høybyes livslange og intense forhold til havet som i en drøm.
– Synne Rifbjerg om ”Vinterbader” i Weekendavisen.

Jeg har samarbejdet med Kenneth Sorento på forskellig måde i snart ti år og har altid været imponeret over hans sjældne disciplin, hans uhyre tekniske og kunstneriske dygtighed og hans samarbejdsevne, som er både behagelig og fyldt med humor og professionalisme. Kenneth har flere gange vist film i PH Cafeen i vores kort- og dokumentarbiograf ‘MandagsDokumentar’, og publikum har i sandhed taget ham og hans film til deres hjerter.
– Ebbe Preisler, leder af MandagsDokumentar.

Kenneth Sorento er uddannet fotograf og det ses tydeligt i de flotte scener af havet og badescernerne med den 76 årige nøgne kvinde. Det bliver til rene modlysmalerier hvor den smukke ældre kvinde står som silhuet på badebroen.
– Claus Vittus om ”Vinterbader” i Kulturnyt P1.

Det er super at have dig med på opgave. Det giver mig den totale frihed til at tænke i substans og oplæg til kamera, når jeg ved at du har styr på billeder, kronologi i optagelse samtidig med at du er super grundig og kreativ i klippeprocessen. Jeg husker ikke at jeg tidligere har lavet indslag der er så flotte, og det kan jeg takke dig for.
– Karsten Engmann Jensen, redaktør Børsen TV.


KOMMUNIKATION

Den video er gigantiske god og youtube er stedet hvor unge og andre ser den slags og den skal også linkes fra KI’s facebook side.
– Ole John Nielsen, professor, Kemisk Institut om brandingfilmen Sustainability Science Centre.

Kenneth Sorento er grundig og giver sig tid til at sætte sig ind i opgaven. Han er pligtopfyldende, dygtig til sit håndværk og sætter en ære i at levere varen og et godt stykke arbejde. Han er nærværende med de mennesker som han arbejder for eller samme med.
– Flemming Rasmussen, Kommerciel direktør TV2.

Kenneth forstår at få en til at slappe af foran kameraet og bare være sig selv, samtidig med at han er super professionel til sit fag. Jeg er meget glad for resultatet og er stolt af de to film på min hjemmeside, som jeg har fået meget god feedback på. Filmene får min samlede præsentationspakke til at fremstå mere professionelt og nutidig.
– Jytte Hollender, Erhvervscoach.

Du hjalp os virkelig med at finde det rette flow og udtryk, når vi selv var på bar bund. Og så har du været god til at få os til at holde fokus – med godt resultat til følge. Tak for det.
– Mette Hvied Lauesen, Kommunikationskonsulent, Region Hovedstaden.

Det er udtalt begejstring for at filmen har stor bevågenhed, fordi den vil kunne understøtte de omfattende arbejdsgange der er omkring information til patienter og pårørende.
– Ellen Friis-Mikkelsen, Kvalitets- og udviklingskoordinator, Videncenter for Rygsygdomme, Glostrup Hospital.

Der er ingen tvivl om at jeg synes du gjorde et godt job.
– Jan Kold, tidl. IT-direktør, Region Hovedstaden.


UNDERVISNING I VJ-ARBEJDSMETODE

Kenneth Sorento er uden tvivl den bedste VJ, som jeg har arbejdet med i Danmark (ja, sorry til jer andre, men det er sgu sandt). Han har et fantastisk øje for historien og et magisk køligt overblik, når der skal produceres. Han er simpelthen for rå – og jeg vil hyre ham igen, så snart at jeg får chancen. Så vil du lære fra en af de bedste, så tror jeg at dette kursus er stedet at være.
– Jes Thomsen, redaktør på TV2-serien CPH Lufthavnen, Nordisk Film TV.

Du har lavet et ualmindeligt flot kursus, som det fremgår af evalueringen (fra eleverne).
– Bo Hasselbalch, Adm. dir. Kort & Dokumentar Filmskolen.

Lige som sidst var mine folk begejstrede, så lad os allerede nu aftale, at du kommer igen til efteråret.
– Rasmus Rosenmeier, Redaktør, TV og Radio, Ritzaus Bureau.

Eleverne var virkelig begejstrede og imponerede, tak fra dem også. Du er rigtig dygtig og meget levende som fortæller. Dine eksempler er gode, og du kommer rundt om de mange udfordringer, der er i dit job. Og det er rigtig fint at du også fortæller konstruktivt, om de dårlige beslutninger man naturligvis kommer til at tage.
– Henrik Jogdahl, faglærer FTP-uddannelsen, Københavns Tekniske Skole.

Undertegnede har haft Kenneth Sorento til at undervise flere gange. Kenneth har kunnet trække på sin store erfaring men one-man-one-camera optagelser som han har specialiseret sig i. På den baggrund forstår han at formidle, hvad der skal til af teknikhåndtering og optagemetoder i snart sagt enhver optagesituation.
Kursusdeltagerne har evalueret Kenneth Sorentos undervisning meget højt.
– Bo Hasselbalch, Adm. dir. Kort & Dokumentar Filmskolen.


ENGLISH

The trailer is very good. I think you a remarkable, quick sighted film-maker and editor. Great in fact.
– Stuart Lynch, Theater Director, about the trailer made for ‘Dreyer – the Danish Tyran (‘Dreyer – den danske tyran’).

Your footage was very strong. You obviously put a lot of thought into sequences and framing, and it really pays off. Thanks a million for your help on this project, and for being so professional throughout.
– David Notmann-Watt, back2back productions, about “BBC Earth Report: Cameroon”.


Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: