GALATHEA 3 EKSPEDITIONEN Rejsebrev 1

Vædderen har lige passeret Polarcirklen på vores togt nordover mod Nuuk. Bølgegangen er faldet og når jeg ser ud af koøjet i det hyggelige cafeterie (de meniges messe) kan jeg se at himlen er ved at klare op efter en grå dag. Vi har ellers haft helt fantastisk vejr, specielt den dag vi sejlede ind i det utroligt smukke Prins Christian Sund for at skyde genvej gennem Grønlands spids. Spidse bjerge tårnede sig op imens isbjerge som strålede med smukke blå farver inde bag den hvide is, passerede forbi. Grønland er ubeskrivelig!

Jeg har længe gerne villet skrive om alle de fantastiske oplevelser jeg har haft ombord på Vædderen, men vi knokler simpelthen hele tiden, så der har hverken været tid eller overskud til mails. Faktisk har jeg de sidste 23 dage kun haft det der i alt svarer til 1 enkelt fridag, så jeg er ret smadret. Jeg aner ikke hvor jeg skal starte eller slutte, så her er nogle få anekdoter fra livet ombord:

Billedkavalkade med tissemænd

Nede på Dødemandsgangen, under vandlinien og på samme niveau som maskinrummene, holder Vædderens hårde drenge til. Når vi ligger til kaj holdes der snapsegilde for ægte sømænd dernede og det insisterede fotografen fra en stor landsdækkende avis (hvis navn jeg ikke vil nævne, men som har fået mange ”læsere” verden rundt det sidste årstid) at deltage i. Nå men denne herre begik to fejl: 1) Han troede at han kunne drikke sømænd under bordet og 2) han havde taget sit dyre Nikon med til festen. Resultatet: Da han selv lå under bordet fyldte sømændende hukommelseskortet i fotografens kamera med portrætter af deres respektive ”glædespinde”. Denne fotograf er i det hele taget en festlig fyr, han har nemlig bragt sin elguitar med ombord!!!

Emu overbord!

Det er ikke usædvanligt at vi over højtaleranlægget hører en alarm efterfulgt af: ”MOB-rulle” (Mand Over Bord øvelse), hvorefter 4 toptrænede søfolk kaster sig ud i en gummibåd for hurtigst muligt at finde frem til ”MOB-bøjen” som man altid skal bestræbe sig på at kaste efter en person som er faldet i vandet. Forleden dag lød det: ”Emu Overbord!”. Alle kender Emu her på Vædderen, og flere af os har længe været bekymrede for ham, fordi hans mor, Anette, udsætter ham for nogle virkelig hårde prøvelser. Og hun tager oven i købet billeder af det! Nu havde Anette så åbenbart smidt ham overbord! MOB-redderne kastede sig derfor ud i gummibåden, blev firet ned og satte motorerne i fulde omdrejninger. Alt dette for at redde en blå polyestertøjdyrsstruds som var bundet til en redningskrans! Emu er ”et pædagogisk formidlingsprojekt”, der til dagens anledning var blevet iklædt dykkerdragt, svømmefødder og snorkel. Den hårdt prøvede fugl har i det hele taget en imponerende garderobe og tilbehør, som ville gøre enhver Barbie misundelig. Sømandsdragt, kranførerdragt, hawaiskjorte med tilhørende parasol og liggestol for blot at nævne nogle stykker. Det er sandt at sige ikke let at være marinestruds, her den anden dag blev Emu bortført – sikkert af dem fra Dødemandsgangen – og misbrugt med en sømpistol!

Mænd i gummi

Hver gang vi skal lægge til kaj sendes førnævnte MOB-båd ud i forvejen for at hive skibets trodser i land. Jeg tager som regel med for at filme og det er ret fedt, for MOB-sjakket giver den virkelig gas. Vi plejer at begynde med at tage en runde eller to om Vædderen, hvor skibets stævn tårner sig op over kameraet når det sejler forbi i få meters afstand fra gummibåden. Her i Grønland skal vi være iført overlevelsesdragt, for hvis man dratter i suppen (havet) uden, dør man på få minutter. Grønlændere derimod tager ikke engang redningsvest på, for som de siger, forlænger det bare døden… Tag den! Nå men de her dragter er XXXL, i skrigende orange gummi og poser ud alle vegne. Jeg føler mig som ”Kenneth på tre år skal have flyverdragt på” og ligner en trendy teletubby på vej til party. Når man så løber rundt på kajen i dette ”outfit” for at filme Vædderen der lægger til, udgør man sandt at sige en stor underholdningsværdi for lokalbefolkningen!

Og vi løb for livet!

I øjeblikket læser jeg Knud Rasmussens dagbog fra en af hans mange ekspeditioner, hvor han begav sig ud for bl.a. at søge efter polarforskeren Einar Mikkelsen. Hans barnebarn, geologen Naja Mikkelsen, er med på Galathea 3 og har desværre røbet bogens slutning for mig: Hun har kendt sin farfar, hvilket betyder at de altså fandt ham. Nå men Maja bliver vildt lykkelig, når hun ser en bunke mudder, ja hun smager endda på det (!!!) for at få et indtryk af finkornetheden af de små tusindeårgamle sandkorn (så er man da virkelig passioneret geolog!). Til det formål bruger de forskellige apparater til at grave kerner ud, bl.a. det man i dansk geologslang kalder en ”Brutalis” fordi den uden større finfølelse banker ned i oceanbunden for at grave en stor luns op. Men det de helst vil arbejde med er en ”piston core”, et langt rør som tillader at udtage en søjle på op til 12 meter fra de forskellige sedimentlag. Disse tusindeårgamle lag, kan give vigtig information om fortidens klima, præcis som de berømte iskerner – og give bedre forudsætninger for at forstå de komplicerede processer som fører til klimaændringer. Det er alment anerkendt vi er på vej mod en ny istid og det skyldes blandt mange faktorer vores solsystems vej igennem galaksen (forstå det hvem der kan!). Men denne istid ligger 20-30.000 år frem i tiden, så det er jo lige om hjørnet i geologisk forstand. Nå men det var denne piston core til en halv million som nu står 270 meter nede i Narsaq fjord fordi en fatal fejl opstod som ultimativt kunne have kostet liv.

Når geologiske instrumenter, vandhentere, net og andre tunge måleinstrumenter bugseres over bord, er det under sikkerhedsforanstaltninger der bl.a. kræver at vi bærer hjelm og sikkerhedssko. Da jeg står og filmer på dækket den dag udstyret havner på bunden, hører vi pludselig en voldsom lyd fra den tykke stålwire som holder piston core, da den ukontrolleret løber ud af spillet. Vi har her ombord hørt historier om stålwire som er sprunget og i forbifarten har hugget lemmer over, så vi spæner alle i dækning. Wireren springer heldigvis ikke, men løber ud af spillet. Det skal den hvis det går galt, ellers river den bare hele spil og skibsside op. Jeg filmede da de opdagede at olien i spillet var overophedet og de teknisk ansvarlige var dybt chokerede. Vi kender endnu ikke den præcise årsag til fejlen, men hendelsen har husket os på, hvor hurtigt det kan gå alvorligt galt med så tungt grej.

Lokums-TV

Ellers går tiden med dokumentaroptagelser, bl.a. til en film på 25 min. jeg tilrettelægger om to unge gymnasieelever som har gang i et meget spændende forskningsprojekt ombord. Derudover bruger jeg tid på at klippe åndsvage videodagbøger til Politiken, bl.a. om toiletforholdene ombord (!). Det er en udfordring for Bo der filmer dagbøgerne er biolog (så det er vanskeligt at klippe sammen) og Politikenjournalisten er ikke vandt til at arbejde med billedhistorier (så jeg skal bruge lang tid på at skabe en rød tråd i fortællingen). Resultatet er mildest talt pinligt. Jeg ville hellere bruge tiden på at filme dokumentar til eftertiden, i stedet for at klippe overfladiske og dårligt producerede videodagbøger som ikke er værdige som historisk dokumentation. Derudover bruger vi (alt for meget) tid på at lave billeder og indslag til TV2Vejret, TV2Nyhederne samt test og efterfølgende gennemstillinger af videokonferencer til TV2, Experimentariet m.fl. Sideløbende skal der tages stillbilleder til Politiken og løses en masse andre opgaver for forskellige kunder. Men selvom jeg synes at produktionsselskabets prioriteter er forkerte, er det en helt fantastisk oplevelse. Folk ombord er meget spændende at tale med og det er i det hele taget ret hyggeligt her ombord. Og så bliver vi stopfodret med mad og kage! Den anden dag med en lækker – hjemmelavet troede jeg – is. Indtil illusionen bliver smadret da skylleren siger: Det er da bare regnbueis som vi har rørt sammen i een pærevælling. Velbekomme!

Nu vil jeg løbe for denne gang. Kl. er halv ti om aftnen og jeg skal filme en såkaldt Triaxus-sonde blive sat i havet kl. 3 i nat og ved 7 tiden skal der stilles op til endnu en test til TV2 af videokonferencesystemet, hvorefter jeg skal filme til dokumentarfilmen om eleverne, lave optagelser til sondefirmaet Reson og klippe dagbog sen eftermiddag/aften.

Pas på jer selv!

Mange hilsner

Kenneth Sorento

HDMS Vædderen