GALATHEA 3 EKSPEDITIONEN TV2 blog


TVUNGET TIL AT SOVE MED HØREVÆRN!!!

Er I klar over hvor svært det er at sove iført store klodsede høreværn???!!! Nej, vel? Det behøver jeg, Kenneth, heldigvis ikke længere, for nu er min snorkende kollega fløjet retur til DK. Lad os for at bibeholde hans anonymitet kalde ham B.

Få dage før afgang fra København fortalte B mig at soveværelset hjemme i privaten var ”no go area” om natten, for konen kan ganske enkelt ikke sove, når kværnen går i gang. Jeg fik derfor virkelig travlt med at tømme lagerbeholdningen for ørepropper hos diverse apoteker. Men tror I det var nok? Nej! B’s snorken kan bedst beskrives som fusionen mellem et trykluftsbord og en forkølet hvalros! Det ligger på et dB-niveau som arbejdstilsynet helt sikkert ville klassificere som skadeligt, så ørepropperne var fuldstændig nyttesløse!!!. Efter flere søvnløse nætter, hvor jeg havde forsøgt at stoppe både pude og dyne ind i ørene fandt jeg nogle hardcore ørepropper frem fra bagagen. Det drejer sig om svømmeørepropper som slutter helt tæt. De er meget ubehagelige at sove med, men til gengæld lukker de alle lyde ude, troede jeg… For hvalros-trykluftsbordet gik stort set lige så klart igennem som før! Jeg var ved at blive vandvittig og bankede gentagne gange på skottet (væggen), men når man nu ikke vågner af sin egen ZZZZZZZ, så er lidt banken i væggen jo at sammenligne med musen der forsøger at trampe lige så højt som elefanten.

Til sidst var jeg så desperat at jeg løb ned til maskinrumsgangen og neglede et høreværn! Ja, et høreværn! I ved de der kæmpe hørebøffer som folk har på når de arbejder med trykluftsbord. Nu eksisterer der heldigvis ikke noget billede af det, men prøv at forestille jer hvor tåbeligt det ser ud at ligge i sengen iført den slags gear på hovedet! Nå men tror I at det hjalp? NEEEJ!!!! Selv et høreværn var ikke nok. Jeg overvejede at trække B ned i maskinrummet, hvor han så kunne ligge og konkurrere på dB med de tre skibsmotorer, men opgav det fordi maskinarbejderne sikkert ville blive sure over den generende støj. I et sidste desperat forsøg kombinerede jeg høreværnene med mine vandtætte ørepropper! Selv med dette udstyrshelvede kunne jeg stadig høre B! Men nu var det på et niveau, hvor det kunne lade sig gøre at falde i søvn. Troede jeg! For når man har ligget på ryggen i ti minutter vil man jo typisk gerne ligge på siden, og hvordan er det lige man gør det, når man er iført hørebøffer som stikker 2-3 cm. ud på hver side? Det lykkedes at udvikle en teknik som krævede stor præcision i udførelsen mht. placering af henholdsvis pude på den ene side af høreværnet og dyne på den anden. Men hvis jeg ikke lå helt HELT stille, smuttede støtten. Samtidig var mine øregange efterhånden hudløse af den massive brug af ørepropper, så det endte med at NK (Næst Kommanderende) forbarmede sig over mig og tilbød mig en køjeplads langt fra trykluftsbordet.

Nu har Michael så afløst B på køjepladsen og jeg er flyttet tilbage i overkøjen. Og Møller – som arbejder i maskinen – har endelig fået sit høreværn tilbage.