LOMROG I EKSPEDITIONEN – En rystet sæl – Rejsebrev 4


Vi kunne virkelig have fået Greenpeace på nakken, men heldigvis endte det lykkeligt som i en typisk dansk spillefilm. Og apropos film, så har du måske i en amerikansk film set, hvordan man i eftersøgningen af en fjendtlig ubåd, kaster sonarbøjer (en slags mikrofoner) ud fra et fly. Det er lige præcis den type sonarbøje som forskeren, Thomas Funch, bruger til at opfange seismiske data.

For overhovedet at få lov til at købe sonarbøjer, skulle der en underskrift på en kontrakt udfærdiget af Pentagon, hvor de danske seismikforskere lovede ikke at sælge sonarbøjerne videre.

Seismik består i at man sender et kraftigt lydsignal, typisk et MEGET højt brag fra en undervandsluftkanon, ned mod bunden. Lyden trænger mange hundrede meter ned i havbunden og reflekteres bagefter op til overfladen. Med hydrofoner (undervandsmikrofoner) kan man så opfange ”ekkoet”, og det er netop det en sonarbøje kan. Forsinkelsen af lydbølgerne over forskellige frekvenser fortæller, hvordan havbunden er sammensat. Således kan man bestemme hvilken type sedimentlag (aflejringer) o.lign. som skjuler sig dernede. Seismikforskerne skal bruge disse data til at underbygge Danmarks krav på en del af Nordpolen, ved at fremlægge beviser for, at en del af de sedimenter som findes i Grønlands kontinentalsokkel, strækker sig ud i Lomonosovryggen. Det er en undersøisk bjergkæde, som går på tværs af Nordpolen mellem Grønland og Rusland. Lomonosovryggen er et af de områder som Rusland, Canada og Danmark slås om at få en bid af.

Nå men Thomas har med skiftende held kastet sonarbøjerne overbord. De fleste har virket, men en del af dem er simpelthen blevet knust i isen efter kort tid, eller er blevet fanget under en isflage. Derfor ville han forsøge at kaste dem i noget roligere vand, uden alle de isflager som driver efter Oden. Så vi fløj et stykke væk og jeg blev sat af på isen ved det, der lignede en lille fredelig sø. Se nu er det med fredelig et relativt begreb, for vi er i isbjørneland. En ufravigelig regel er derfor, at der altid skal være en isbjørnevagt når folk er på isen. Med gevær. En pumpgun!

Jeg får gjort kameraet klar, Thomas åbner døren i helikopteren og kaster sonden ud fra godt 2 meters højde, efterfulgt af et ordentligt splask. 10 sekunder efter stikker en sæl forskrækket hovedet op af vandet tæt på stedet, hvor sonden ramte overfladen! Den kigger totalt forvirret rundt til alle sider, og er tydeligvis rimeligt rystet. Den må tænke noget i retning af: ”Hvem fanden er det der prøver at ramme mig i hovedet med en stor tung ting???!!!!!”. Sælen får øje på mig, og løfter nærmest vantro en del af overkroppen op for bedre at kunne se det underlige tobenede dyr iført selvlysende pels i svenske farver (helikopteroverlevelsesdragt) som klynger sig til et trebenet væsen med et stort øje (kamera på stativ). Så ser det ud som om den ryster på hovedet, hvorefter den får øje på en meget larmende rød fugl, som åbenbart lige har forsøgt at skide på den!!! Der går ikke mange sekunder, før den beslutter, at det nok er bedst at forsvinde i en aller helvedes fart væk fra de her besynderlige skabninger!

Mange hilsner

Kenneth