LOMROG I EKSPEDITIONEN – Hvor intet skib har været før – Rejsebrev 1

Foto: Suvi Helminen

Det brager og ryster i hele skroget, så jeg skal gøre mig umage for at ramme tasterne. Jeg kigger ud af vinduet bag mig og ser hvorfor. Isbryderen Oden er netop på vej igennem endnu en omgang isflager her på kanten til den – stadig – permanente iskappe rundt om Nordpolen. Hvide isflager med lyseblå kant under vandoverfladen er spredt ud over det gråblå hav. De mørke skyer hviler tungt over os, men langs horisonten er der et lysende bånd. Når vi er heldige ser vi blåset fra 2-3 hvaler langt fra Oden.

Ruten fører os i dag onsdag den 15. august langs med iskappen, så forskerne kan udføre forskellige målinger som kræver relativt isfrit hav. Men i morgen slår vi huld på yderkanten af iskappen! Det bliver vildt spændende for vi begiver os mod et område på Nordpolen, hvor intet skib har været før! Kun ubåde og helikoptere har ført mennesker dertil. Det er nemlig det område i Polhavet som har den tykkeste iskappe på op til 5-6 meter og det kan Oden ikke klare. Det kræver en isbryder i en helt anden klasse, rent faktisk verdens største og stærkeste: Den russiske atomisbryder ”50 Years of Victory”.

Vi er spændte på i morgen, for det er i mødet mellem åbent hav og isflager at isbjørne går på jagt efter sæler. Der hænger et billede her på Oden med en blodrød isflage, hvor en isbjørn er i gang med at flå sit bytte. Og det er ikke fordi jeg har noget imod nuttede sæler, meeen for filmens skyld…

Fotos: Anders Karlqvist og Suvi Helminen

Suvi (dokumentarinstruktøren) kommer nu rødkindet ind af døren fra ”badstuen” (saunaen). Hun foretrak kvindesaunaen, frem for den blandede, men I ved jo hvordan svensken er, så inden længe fik Suvi og de festglade køkkenpiger selskab af en matros… At vi er ombord på et lille stykke Sverige glemmer man i det hele taget ikke 😉 Der er ”lingon-saft” i messen, tyttebær til köttbularna, og så ”fika” de i et væk. ”Fika” er nærmest lige så helligt som en højmesse. Man ”fika” hjemme hos familien Jönsson, man ”fika” på alle svenske arbejdspladser og man ”fika” selvfølgelig på Oden, hele to gange om dagen. ”Fika” betyder ”at holde kaffepause” og det sker på slaget 10.30 og 15.00. Hvis man ikke lige er opmærksom på tiden, ja så bemærker man det hurtigt, når en sand folkevandring af besætningsmedlemmer sætter kursen mod mandskabsmessen. Der er altid hjemmebagt til kaffen, og da Suvi og jeg sætter det venskabelige bånd mellem vore to broderlande meget højt, føler vi os ligesom forpligtet til at smage på kanelbullarne og hvad den svenske kok ellers kalder kreationerne. Og når vi nu er ved kokken, betroede en canadiske forsker mig, at han var ret spændt på at møde en virkelig svensk kok… Det skal lige tilføjes at nordamerikaneren har samtlige Muppet Shows på DVD…

Nu har rystelserne taget til i takt med isen. Det varer ikke længe før elevatoren bliver lukket, siger maskinmestren. Det er ellers ret syret at køre i en elevator som helt bogstaveligt ryster, hopper og kører i et uregelmæssigt tempo op og ned. Det burde være en oplagt idé til en ny forlystelse i Tivoli.

Jeg sidder nu i den kæmpestor container vi har fået tildelt til udstyrs- og klipperum: Godt 14 kvadratmeter, eller dobbelt så meget plads som det medierum der var på Vædderen (Galathea-ekspeditionen). Vi ligger lige under kommandobroen, og kan nyde synet af Polhavet brede sig ud foran stævnen. Vi har fået sat lister og reb op som holder på udstyret og har sikret vore laptops med velkro tape. Det var der brug for i går, for små dønninger på godt 2 meter som kommer forfra, fik den fladstævnede isbryder til at hugge voldsomt i søen og den stærke polarvind kastede skumsprøjt helt op i 5 etagers højde og dermed over mit kamera! Og apropos polarvinden er den ikke helt ufarlig. Når vi skulle ind i containeren blev døren i bogstaveligste forstand revet op, så man virkelig skulle holde fast, for ikke at blive væltet omkuld. Det var faktisk ikke specielt fedt, og en af søfolkene frarådede os direkte at gå ind i containeren. Men arbejdet skal jo udføres.

”Kenneth, der er nogle fantastiske billeder lige nu!”, kommer Suvi nu ind og siger begejstret efter at have lavet Surroundlyd af isen der knuses på skroget. ”Jeg tror endda jeg har set isbjørnespor på nogle af flagerne”, tilføjer hun. Ja, så må vi jo til den igen! Det er stadig dagslys her kl. 23.30.

Men jeg vil slutte af med nogle pudsige pressecitater som vi har fåert tilsendt af ekspeditionslederen:

Omkring 30 russiske bombefly deltager i en fem dages øvelse over Nordpolen. Øvelsen ses som en demonstration af Ruslands militære styrke. Flyene, som kan medføre atomvåben, skal øve sig i affyring af krydsermisiler, navigering i polaregnene og påfyldning af brændstof i luften. (Kilde ikke oplyst)

 Tidigare i sommar meddelande Kanadas premiärminister Stephen Harper att regeringen vill införskaffa sex eller åtta isbrytande patrullfartyg. I USA höjs bekymrade röster över att supermakten med världens största flotta bara har tre ynka fartyg byggda för att ta sig fram genom istäckta vatten. Kongressen ser över frågan. Danmark har å sin sida bokat in sig på den svenska isbrytaren Oden flera år framåt i tiden. (Västerbottens-kuriren)

Vår uppfattning är att Nordpolen tillhör Danmark, men motsvarande uppfattning finns ju i andra länder också, säger den danske vetenskapsministern Helge Sanders till DN. (Dagens Nyheter)

Sådan! Ikke så meget beskedenhed! Nordpolen skal være dansk (hvem sagde grønlandsk?) og hvis de ik´ka´ forstå det, så sender vi sgu Olfert Fischer!

Mange hilsner

Kenneth Sorento

Isbryderen Oden

NB: Jeg kan kun modtage almindelige mails. INGEN fotos, INGEN vedhæftninger og INGEN links pga. den smalle båndbredde så langt mod nord.