NORDPOLEN VAR SMUK


23. august 2012
Position kl. 13.30: 89 grader nord, 142 grader øst. Vi er nu på den Sibiriske side af Nordpolen.

Image taken by Björn Eriksson during the LOMROG III expedition

Vi oplevede den smukkest mulige ankomst til Nordpolen i går kl. 23.46. Efter i en uges tid at have døjet med dårlig sigtbarhed, luftfugtighed tæt på 100% og en stiv polarvind, klarede det pludselig op. De små smeltevandssøer oven på havisen glimtede i turkise og lyseblå nuancer, og (kant)lyset fik isskruningerne til at tage sig ud som bjergkæder i Himalaya. Stort set alle 72 deltagere i Lomrog III ekspeditionen stod forventningsfulde på kommandobroen og holdt øje med GPS’en. På en anden skærm kunne man følge med i, hvordan isbryderen, Oden, nærmede sig det sted på kortet, hvor hele verdens længdegrader samles i et eneste punkt: Nordpolen.

Selvom det bare er et geografisk punkt (som man i øvrigt aldrig kan se på en globus) er Nordpolen alligevel så meget andet end den akse Jorden drejer rundt om. For det er et legendarisk sted som har krævet mange liv, når eventyrere på hundeslæder, i balloner, med æsler som trækdyr mm. har forsøgt at nå frem for at plante flaget.

Det var som om Nordpolen skulle spille kostbar og svær at erobre selv for en af verdens stærkeste isbrydere. For da vi kun havde godt 50 km tilbage til klodens top, krævede isskruningerne at vi nærmede os Jordens absolutte top i et andægtigt tempo. De sidste 1.600 meter tog således over en time.

Men det var det hele værd. For selvom nordpolsveteranerne ombord benyttet enhver lejlighed til at fortælle os, at Nordpolen bare ligner de islandskaber vi har kunnet se fra dækket gennem de seneste tre uger, så viste det sig at være helt forkert. Da vi kom ned af skibslejderen, åbenbarede der sig et bakkelandskab med små kønne smeltevandssøer, og ind imellem isflagerne var der åbent hav med så klart vand, at det var fristende at tro, at man kunne skimte bunden over 4.000 meter nede. Det hele blev indrammet af isskruninger som rejste sig i en kreds rundt om os. Midnatssolen stod lavt og et gyldent lys blev filtreret gennem disen og forstærkede med farvekontrasten de isblå nuancer i havisen.

MB og KS Nordpolen_smallDet var der dog ikke meget tid til at dvæle ved for mit og Martin Breums vedkommende. For vi skulle både filme til dokumentarudsendelsen om Danmarks forsøg på at erobre Nordpolen for snuden af russerne, og producere et indslag til TV-Avisen. Så vi havde bl.a. flere forskellige personer vi skulle nå at følge, når de foretog sig et eller andet fjollet, som det er tradition at gøre når man kommer til Jordens top. Og alting sker selvfølgelig på én gang, så for pokker hvor får man bare løbet rundt på isen!

Vi har siddet hele natten og klippet indslag for det skal sgu være godt. Jeg er langt fra tilfreds med resultatet, fordi den vedtagne indslagsform ikke levner særlig meget plads til den visuelle fortælling. I stedet bliver ordet det altdominerende. Men sjovt er det, at dette indslag bliver det første nogensinde, som er klippet og sendt fra Jordens top.

Det har ellers været lidt af en kamp at få hele indslaget overført via en smal satellittelefonforbindelse fra Nordpolen til København. Men i skrivende stund, lader det til at det er lykkedes. Så se husk at se TV-Avisen i aften

PS: Der var ikke lagt op til i indslaget at dyrke det poetiske lag, så forvent ikke overdådigt smukke billeder. De kommer i dokumentaren 🙂