SELVDESTRUERENDE SONARBØJER

29. august 2012
Position kl. 9.00: 88 grader nord, 78 grader øst ved den Sibiriske side af Nordpolen.

Har du set “Red October” med Sean Connery i hovedrollen som russisk atomubådskaptajn? I denne som i andre ubådsfilm er et af de faste elementer, at der kastes såkaldte “sonarbøjer” ned fra en helikopter. De kan lytte sig frem til, hvor ubåden befinder sig. Det er de samme sonarbøjer fra Lockheed-Martin som forskerne ombord på Oden bruger i en lettere modificeret version til at udføre det der kaldes “seismiske målinger”. Helikopteren flyver ud til en forudbestemt position, hvor piloten finder det nærmeste hul mellem isflagerne og lander lige ved siden af. Imens rotoren stadig kører, tager man det headset af som også fungerer som høreværn, og løber med foroverbøjet krop ud på isen i den infernalske larm fra rotoren. Der er ultra kort tid til at “frame” (komponere billedet) for forskerne har ikke tid til at vente på fotografen: Bøjen bliver kastet ud over isrenden og holdt i en snor indtil der lyder et smæld i det øjeblik en trekantformet orange bøje pustes op. Da vi letter igen med kurs mod en ny position, svinger vi kraftigt rundt, så man tydeligt kan se den orange markering midt imellem de hvide isflager. Sonarbøjen selvdestruerer allerede efter kun 7 timer! Batteriet kan holde i flere dage, men amerikanerne forsøger på den måde at undgå at sonarbøjen falder i fremmede magters hænder (læs: russere og kinesere).

De danske forskere bruger også et andet apparat som er udviklet til ubådskrig: En såkaldt “X CTD”. For en ting er at lokalisere en ubåd med lydbølger noget andet er at finde ud af, hvor dybt ubåden ligger. Havet består nemlig af mange lag med bl.a. forskellige temperaturer og forskellig saltkoncentration (salinitet). Lydbølgernes hastighed gennem vandet afhænger af saliniteten så for at kunne bestemme helt præcist, hvor dybt ubåden ligger, skal man kende saltkoncentrationen ned igennem hele vandsøjlen (fra overfladen til bunden). Derfor lader man den såkaldte X CTD synke ned mod bunden imens den bl.a. måler saltkoncentration. Herefter vil man kunne kaste en dybtvandsbombe som eksploderer på den helt rigtige dybde.

Nu er det jo ikke russiske ubåde forskerne prøver at sænke, selvom de lige nu opmåler et område af havbunden på den sibiriske side af Nordpolen som Danmark forsøger at vinde for snuden af russerne. Og det er russerne bestemt ikke begejstrede for! X CTD’en bruges til at justere på de 3D-opmålinger som foretages af havbunden, så der tages højde for, hvordan saltkoncentrationen i de forskellige lag af vandsøjlen påvirker ekkolodenes lydsignaler.

Senere i dag skal jeg måske ud med helikopteren på isen for at filme forskernes arbejde med bl.a. X CTD’en. Måske fordi vejret ændrer sig konstant heroppe ved Nordpolen. Det ene øjeblik er der klart sigte på flere km, det næste fyger det med sne og sigtbarheden daler til ganske få meter. Andre gange dannes der islag på kort tid som fæstner sig til rotorbladene og så kan helikopteren ikke flyve. Derfor er der telt, soveposer og komfur med i helikopteren. Samt gevær i tilfælde af et der skulle komme en 600 kg. tung isbjørn forbi. Forleden dag blev der observeret fodspor i sneen.